Sådan pakker man. Tøjet rulles med elastikker omkring - så er det nemt at få op af og i rygsækken igen.

Pakkeliste

Vigtigt med en god rygsæk. Jeg har denne
Osprey Talon 33. Talon 22 kan også bruges.

Hvad skal jeg have med?

Pak rygsækken til skisafarien hjemmefra. Støvler og hjælm fragtes i en støvlepose, eller i kufferten, hvis der er plads.

Man rejser så derned - evt. i sin skijakke, hvis der er pladsmangel - og et sæt tøj, som man efterlader i kufferten - enten i bilen eller på hotellet - til sidste aften og hjemturen.

Her er hvad jeg foreslår I medbringer.

  • en god rygsæk, som kan spændes om både bryst og hofte, ikke større end 33 liter.
  • 3-4 svedtransporterende skiundertrøjer
  • 1 par lange underbukser
  • 2 el. 3 svedtransporterende "midlayer" skitrøjer
  • skitøj, skistøvler, hjælm, googles
  • halsedisse/balaclava til de kolde dage
  • solbriller
  • et par lette fritidsbukser
  • lette fritidssko (f.ex. Nike Free el. Sketchers Go Run).
  • 3 par skisokker.
  • undertøj til 7 dage.
  • badetøj
  • lidt vaskepulver 
  • 2 små affaldssække til snavstøj
  • lille toilettaske med indhold (hæld f.ex. creme, deo o.lign. på små flasker- shampoo og føntørrer forefindes på overnatningsstederne)
  • Panodil/Ipren
  • kamera/telefon/oplader
  • euro til frokost, drikkevarer og bus/taxa

Man behøver ikke medbringe håndklæde - forefindes på alle overnatningsstederne.

Rygsæk (med indhold) og skibukser/(jakke) pakkes i en kuffert, eller kabinekuffert (55cm x 40cm x 20cm), som så kan bruges til opbevaring af det tøj, der ikke skal med på selve skisafarien. Kufferten opbevares på hotellet, hvor vi bor første og sidste nat.

Osprey Talon 22 - er lige nøjagtig stor nok til en Skisafari.